Oplev Ästad Gård
– rustik elegance og jordnær nydelse!
|
Ästad Gård er en moderne oplevelsesvirksomhed i Sverige opbygget i Hallands indland i et gedigent landligt miljø med vægt på det luksuriøse. Vi er det perfekte alternativ til dig, som leder efter et prismæssigt fordelagtigt, afslappende ferieparadis tæt på naturen, eller hvorfor ikke et eksotisk alternativ til den traditionelle konference. På Ästad Gård tilbyder vi god mad og drikke, sjove aktiviteter og herlig afslapning i eget SPA-paradis. Vi byder såvel virksomheder som privatpersoner velkomne og modtager alt lige fra konferencegrupper, firmafester og inspirationsophold til polterabend, eller slægtstræf.
Desuden har vi mange gæster, som bare gerne vil ud og have lidt frisk luft. Vi skræddersyr naturligvis vores tilbud efter dine ønskemål. Hos os på gården er der uendelige muligheder for at skabe det gode møde med andre mennesker, med plads til både krop, sjæl, hjerte og hjerne.
2007 blev vi på Ästad Gård valgt som Nordens mest inspirerende mødemiljø af gæsterne på den svenske turistmesse.
Læs mere om vores unike oplevelsesmiljø
Opdag Sansernes SPA– nydelse og veltilpashed for alle sanser
For dig, som ønsker at koble af og nyde i fred og ro, har vi på Ästad Gård skabt et sanseligt, storslået og inspirerende spa- og badstueparadis midt ude i den skønne natur. I Sansernes SPA og have tilbyder vi flere forskellige typer af skønne badstue- og bademiljøer for såvel private grupper som virksomheder. Oplev vores eksotiske varianter af træfyret badstue, dampbad eller tropisk sauna. Du kan også tage en svalende dukkert i krystalklart kildevand, eller nyde varme karbade i træbadekar eller massagebad. Alt vand, der løber gennem vores SPA-paradis, kommer fra vores egen helsekilde. Det friske gode kildevand er lige så godt at køle sig i som at drikke.
Inspirerende konferencer og møder!
Hos os på Ästad Gård tilbydes du et roligt og afslappende, men samtidig eksotisk miljø at mødes og afholde konferencer i. Du kan vælge mellem et af vores badstue- eller bademiljøer, eller et mere traditionelt konferencemiljø. Uanset hvad du vælger, har du alt samlet her på ét sted hos os på gården; konferencelokaler, overnatning, team-building, mad og underholdning, eller spændende foredrag. Frisk luft og naturens nærhed får du oven i købet. Vores konferencelokaler rummer både store og små selskaber, op til 100 deltagere. Desuden kan vi tilbyde grupperum. Kontakt os, så sammensætter vi en komplet konferencepakke.
Aktiviteter udover det sædvanlige!
På Ästad Gård kan du have det rigtig sjovt! Du kan for eksempel prøve din fiskelykke og fange regnbuelaks i søen ved Sansernes SPA. Vi kan også tilbyde vores gæster den populære team-building aktivitet Fangerne på Gården. Fangerne på Gården er en holdkamp, hvor du som deltager sammen med dit hold sættes på prøve i forskellige udfordringer og finurligt konstruerede konkurrencesituationer. Vi udfordrer dig i smidighed, styrke, balance, vovemod, samarbejdsvilje og intelligens. Vi arrangerer også lerdueskydning og kan arrangere guidede udflugter med hest og vogn i det naturskønne område, som omgiver Ästad Gård.
|
|
|
|